05673/2005 ; Født: 26. juli 2005 ; HD-status: B ; AD (albuer): 0 ; von Willebrand fri ; Lysskimmel
Dansk Jagtchampion (DKJCH) 2009 samt Forbundsmester i Udvidet apportering 2009.
Ghana har et godt hårlag, som kun skal trimmes 1-2 gange om året. Hun er en "Tænd/Sluk"-hund. Hermed mener jeg, at når hun skal arbejde bliver der arbejdet igennem, og når der ikke skal arbejdes, er Ghana meget rolig.
Ghana er god til at bruge vind- og terrænforhold i sit søg. Hun går stort hvis forholdene er til det, men i god kontakt med fører.
Hun har fast stand og rejser godt. Spontan sekundering.
Ghana har været en let hund at lære at apportere, og hendes evne til såvel markerings- som dirigeringsarbejde er virkelig god. Hun var eksempelvis kun lige fyldt ét år, da hun opnåede 10-10-10 på VSA-prøve.
Svømmeegenskaberne er gode, og på vand kan hun dirigeres med lav stemmeføring og minimal brug af fløjte.
Der har ikke været tendens til hårdmundethed på noget tidspunkt.
Der er opnået flere 1. præmier på schweiss incl. bringselsrapportering. Ghana har en god næse - hun ved hvor sporet er, men kan dog have en tendens til at "pendle" hen over sporet. Af samme grund har jeg valgt sporfaste hanhunde som fædre til Ghana´s to kuld hvalpe. Læs mere om mit valg af avlshan under Hvalpe 2010 og Hvalpe 2011.
I jagtsæsonen bruges Ghana som apportør samt på drev og naturligvis til agerhønsejagt i det omfang, der er muligheder for dét.
